Tortilla med chiafrø, kartoffel og tomatsalat

En dejlig fyldig tortillaæggekage med hele, stegte kartofler og soltørret tomat, som giver ekstra smag. Tortilla er en genial ret, uanset hvilken type grøntsag du har i køleskabet, kan du bruge den i denne ret – bare pas på, at du ikke blander for mange forskellige smagsvarianter. Til denne tortilla serveres en tomatsalat med tørret abrikos samt ristet rugbrød. Denne ret ligger absolut i den gode ende, når det gælder ernæringsrigtig mad.

forberedelsestid
20 minutter
TILBEREDNINGSTID
25 minutter
ANTAL PORTIONER
4
TILBEReDNING
INGREDIENSER
- 500 g skrubbede små kartofler
- 1⁄2 liter vand
- 1⁄2 tsk groft salt
- 50 g finthakkede soltørrede tomater
- 3 spsk chiafrø
- 1 dl kogende vand
- 1 dl madlavningsfløde 8% – bør omrystes
- 6 æg
- 1⁄2 tsk groft salt
- 15 g smør
TOMATSALAT - 400 g cocktailtomater i tern
- 100 g soltørrede abrikoser i strimler
- 1⁄4 tsk havsalt
- friskkværnet peber
- 25 g grofthakkede røgede mandler
TILBEHØR - 240 g ristet rugbrød
INSTRUKTIONER
- Kom kartoflerne i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 15 min., til kartoflerne lige er møre. Hæld vandet fra.
- Kom de soltørrede tomater i en stor skål og hæld kogende vand over. Lad tomaterne trække i ca. 2 min. Tilsæt fløde, æg, chiafrø, salt og pisk blandingen godt sammen.
- Lad smørret blive gyldent i en pande (ca. 21 cm i diameter). Kom de hele, varme kartofler i panden og rist dem ved kraftig varme i ca. 2 min. – rør af og til. Hæld æggeblandingen over kartoflerne og bag tortillaen ved svag varme og under låg i 15-20 min.
Tomatsalat:
4. Bland tomater og abrikoser og drys salaten med salt, peber og mandler.
Forfatter Jens Erik Ebbesen
Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!
Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!
En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...

Så blev vores anden iMow robotplæneklipper fra STIHL installeret
Så kom dagen, hvor vi fik installeret den anden iMow robotplæneklipper fra STIHL. Som tidligere nævnt erstatter de vores tidligere Husqvarna Automowere. Vi benyttede lejligheden til at lægge nye og mere kraftige kabler ned og håber at mosegrise og muldvarper ikke...