Surdejsbrød

Dette brød er et fantastisk brød som passer godt til marmelader og oste. Det egner sig desuden til at blive frosset, og på den måde kan du nemt servere friskbagt brød søndag morgen. Når du skærer i brødet mærker du, at det er et brød med kraft i!
Variant: prøv evt at tilsætte 400 gram valnøddekerner til dejen, det bliver brødene ikke dårligere af!

forberedelsestid

2 timer

}

TILBEREDNINGSTID

5 timer

ANTAL PORTIONER

2

TILBEReDNING

INGREDIENSER

50 gram råsurdej
3 dl vand
3 dl rugmel

DEJ:

Surdej
5 dl vand
6 dl sigtet rugmel
7,5 dl hvedemel
1 spsk salt

 

 

Forfatter Jens Erik Ebbesen

l

INSTRUKTIONER

Bland din grundsurdej med mel og vand. Sæt det til side overdækket natten over ved alm rumtemperatur.

Næste dag tages 50 gram grundsurdej fra til næste gang.

Rør de resterende ingredienser sammen med surdejen og ælt dejen i 5 min. Sæt dejen til hævning i en tildækket skål ved almindelig rumtemperatur i 3-5 timer.

Skrab dejen ud på køkkenbordet drysset med mel. Form to runde boller ved at folde kanterne ind mod midten. Læg bollerne med folderne opad i skåle drysset med mel og lad dem efterhæve i ca. 2 timer.

Tænd oven på 250 C i god tid og mindst 30 minutter før du skal bage.

Vend brødene fra skålene ud på bageplader med bagepapir eller direkte ud på en varm bagesten. Giv brødene et snit ned langs midten af brødet med en skarp kniv. Sæt det midt i ovnen og sænk temperaturen til 230 C og bag brødet i cirka 40 minutter.

Tag brødet ud af ovnen og lad det køle af på en bagerist.

Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...