Pitabrød med svenske Signal Kräftor, friske rejer samt Västerbottensost

August og september i Sverige er Kräftor-sæsson. De svenske signal-krebs er for mange en genstand for fest, og der er tradition for at holde krebsegilder, hvor der kun serveres signal-krebs, Västerbotten ost, Knäkkebröd og masser af snap og øl. Det kan blive temmelig fugtigt og sjovt, ikke mindst fordi svenskerne elsker og er dygtige til at synge snapseviser. Det er næsten ligesom, jeg husker nytårsaften, da jeg var barn, for krebsegilde på ‘rigtigt’, som man siger på svensk, betyder at alle gæster sidder med små papirs-hagesmække samt små hatte på hovedet. I år valgte jeg dog at erstatte knækbrødet med mine egne pitabrød med chiafrø, da jeg synes, de mætter lidt mere end knækbrød. Det blev med nød og næppe accepteret – og kun fordi jeg er dansker, for det er jo et brud på traditionen. Hen på aftenen blev kombinationen dog anderkendt, og jeg slap for yderligere tiltale i form af snapse-straffe m.m.!

Det var mejeristen Ulrika Eleonora Lindström der i 1872 skabte opskriften, som ligger til grund for den Västerbottensost, som findes og stadig handles idag. Hendes myteomspundne opskrift er en vel bevaret hemmelighed, som bare nogle få personer kender til.

Da Ulrika Eleonora Lindström var i 30-årsalderen fik hun en arv på 500 risdaler, som hun anvendte til en uddannelse ved mejeriskolen i Degeberga, nær Lidköping i Västergötland. Der lærte hun at fremstille Västgötaost, og  i 1869 tog hun de kundskaber med til det nystartede Gammelbyns mejeri. Ulrika Elenora startede som pige, men allerede efter tre år overtog hun ansvaret som en kendt og dygtig mejerist.

Ingen ved helt præcist hvad der skete den berømte dag i 1872, da opskriften for Västerbottensosten blev til. I henhold til myten var det distraktionen af en kurtiserende mælkedreng, som gjorde, at Ulrika Eleonora glemte at passe ostekaret ordentligt. Osten ansås først for at være mislykket, men da den senere blev prøvesmagt opdagede man den unikke smag. Uanset sandhedsværdien i denne fortælling, er det et faktum, at det var den lærte mejerist Ulrika Eleonoras som dokumenterede hændelsensforløbet i produktionen, og de kundskaber skænkede hun til omverdenen med sin berømte og velbevarede opskrift.

Ulrika Eleonora døde 56 år gammel af lungeinflammation den 15 februar 1892. Under hele karrieren dokumenterede hun sit arbejde til mindste detalje. Sammen med opskrifterne har det gjort det muligt at fremstillingen af Västerbottensost har kunnet gå i arv fra mejerist til mejerist, fra ostemester til ostemester.

Læs mere om Väsetbottenosten her:  http://vasterbottensost.com

Västerbåttenosten er en af de mest kendte svenske oste.

forberedelsestid

70 minutter

}

TILBEREDNINGSTID

10 minutter

ANTAL PORTIONER

Portionsanrettet – en person spiser ca. 20 krebs

TILBEReDNING

INGREDIENSER

  • 5-6 signal krebs
  • 7-10 friske rejer
  • 1 pitabrød
  • 2 skiver Västerbottenost
  • lidt dild

…Server kold øl og snaps til! 
Regn dog med, at én person kan spise op til 20 krebs.

Forfatter: Jens Erik Ebbesen

Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...