Pandestegt kyllingebrystfilet med spidskål, broccoli, mandler og tranebær

Kylling er for mig en rigtig sommerspise. Fra barndommen husker jeg, når der blev serveret friskslagtet hanekylling med nye kartofler, frisk agurkesalat og brun sovs af den type der hængte ved kartoflerne, som min far sagde. Men om sommeren kan de friske kål som spidskål samt broccoli godt konkurrere med de nye kartofler og sovsen, den kan godt undværes i ny og næ!

Forleden bragte jeg en opskrift med netop denne grøntsagssammensætning som jeg serverede til fisk. I dag genbrugte jeg disse ingredienser og piftede dem op med hakkede mandler og tranebær for at give kyllingen lidt modspil. Som erstatning til sovsen pyntede jeg tilsidst retten med et par striber balsamico glace over kyllingen. Voila – så kom der denne herlige sommerret ud af det.

Nogle har spurgt mig, hvor man kan købe balsamico glace? Jeg køber min balsamico glace i Lidl. De er en af de få supermarkedslæder som har balsamico glace i deres sortiment.

TILBEREDNINGSTID

10 minutter

}

TILBEREDNINGSTID IALT

10 minutter

ANTAL PORTIONER

2

TILBEReDNING

INGREDIENSER

2 KYLLINGE BRYSTFILET
1/3 SPIDSKÅL
3 BUKETTER BROCCOLI
1 LØG
2 FED HVIDLØG
1 SPSK OLIE
2 SPSK SOYA
1 TSK MØRK BALSAMICOEDDIKE
SALT & PEBER
NEUTRAL OLIE TIL KYLLINGEN

 

PYNT:
HAKKEDE MANDLER
TRANEBÆR
BALSAMICO GLACE

 

l

INSTRUKTIONER

Del kyllingebrystfilleterne på langs i to lige store stykker. Krydr med salt og peber. Sæt en pande til opvarmning med lidt neutral olie.

Pil løg og hvidløg.

Snit spidskål, løg og hvidløg i tynde skiver.

Del broccolibukketterne i små mundrette stykker.

Brun kyllingestykkerne ved høj varme og skru derefter ned til medium varme. Fortsæt stegningen indtil kyllingestykkerne er gennemstegte. Tag dem derefter af blusset.

Men kyllingestykkerne steges blandes olie, soya og balsamico eddike på en kold pande. Kværn lidt peber ud i olien. Opvarm panden over middel varme til olien er varm. Fordel grøntsagerne på panden og vend dem med jævne mellemrum. Steg grøntsagerne så de stadig har lidt bid. Tag dem herefter af blusset.

Fordel grøntsagerne på to tallerkener. Pynt med hakkede mandler og tranebær. Skær kyllingestykkerne i mundrette bidder og pynt til sidste med et par striber balsamico glace. Server straks.

Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...