Haven i Februar

Det har været en ualmindelig varm vinter i år. Og når vejret er til det, kribler det helt i fingrene for at komme i gang i haven. Men vi må væbne os med lidt tålmodighed og nyde erantis og vintergækker. Det er stadig begrænset hvad man kan fortage sig i haven men lidt er der at gøre trods alt:

HAVEN

  • Husk at give fuglene foder. Køb evt. en parakitblanding – det kan småfuglene godt lide. Mejsekugle er gode for bl.a. musvitter, blåmejser ja, selv spætten kommer ofte på besøg i mejsekuglerne. Har du er fuglebad, så sørg for at der er vand til fuglene. Husk ikke at fodre direkte på jorden, da det kan tiltrække rotter!
  • Det er tid til at se fuglekasserne efter – husk dog på, at husene bliver brugt til overnatning. Sæt gerne fuglekasser op strategiske steder i haven, 3-4 meter over jorden. Hullet i fuglekassen skal vende mod syd, sydøst eller øst, og variere i størrelse, så du får et bredt fugleliv i haven.
  • Nedfalden frugt kan sagtens blive liggende som foder til fuglene
  • Har du små træer eller buske som skal flyttes – så er det nu mens jorden stadig er til at komme i.
  • Almindelige, blomstrende buske som forsythia, dronningebusk, syren, uægte jasmin, stjernetop og ildtorn kan med fordel beskæres nu. Brug et ørnenæb, og fjern altid de ældste skud først og altid helt nede ved jorden. Mange af de afklippede grene kan du få til at blomstre indendørs. Husk, at almindelige roser først skal beskæres til april. 
  • Har du nogle krukker, der ikke overlevede vinterens kulde, kan du lægge potteskårene ned i den nederste tredjedel af krukken. Du kan også bruge lecanødder eller sten – de skaber alle en luftig og drænende krukke, så du undgår sur og våd jord.
    Citrustræer og planter som bougainvillea kan pottes om, hvis de er vokset ud af deres krukker
  • Det er en god idé at holde græsplænen fri for nedfaldne grene – inden du ser dig om skal du til at slå græsset igen.

KØKKENHAVEN

  • Det er tid at lægge planer for køkkenhaven. Find ud af hvad du vil have i år og gå i gang med planlægningen.
  • Har du frø til overs fra sidste år kan det være en god idé at tjekke om de stadig kan spire. Læg nogle frø på et stykke fugtigt vat og sæt dem varmt, der skal være 20-25 grader. Spirer de ikke i løbet af 1-2 uger må du kassere dem og købe nye. Allerede nu begynder de første frø at blive solgt i frøbutikkerne. Har du brug for specielle frø, er det en god idé at bestille dem allerede nu, da de senere kan være udsolgt.

DRIVHUSET

  • Det er tid at begynde forårsklargøringen -start med at gøre drivhuset rent.
  • Grav evt. en klump rabarber op og plant dem i en krukke inde i drivhuset – så kan du få tidlige rabarber.

KRYDDERIHAVEN

Indtil nu har vi ikke været ramt af hård frost. Derfor har vi stadig mange krydderurter i krydderi haven.

  • Du kan stadig nå at høste krydderier og tørre dem.

MÅNEDENS CHECKLISTE

  • Fortsæt med at give fuglene frø.
  • Se fuglekasserne igennem og sæt evt. nye op.
  • Flyt fejlplacerede, løvfældende buske.
  • Beskær buske og lad grenene blomstre indendøre.
  • Plant træer og budske der kan tåle nattefrost.
  • Giv havekrukkerne en opfriskning.
  • Fjern nedfaldne grene fra græsplænen.
  • Fjern muldvarpeskud.
  • Det ukrudt, du luger nu, kommer ikke igen.
  • Vinterdække skal fjernes, så snart temperaturen begynder at stige.
  • Grav en klump rabarber op og plant dem i en krukke i drivhuset.
  • Planlæg din urtehave.

Indlæg af samme kategori

Vi har fået ny robotplæneklipper fra STIHL

Vi har fået ny robotplæneklipper fra STIHL

- vi skifter vores Husqvarna Automower ud med STIHL's iMow. Vi har indtil dette forår haft 2 Husqvarna AutoMower plæneklipperrobotter i gang  i vores have. Hvorfor 2? Jo, vi har et stort græsareal på ca. 5600 kvm, der er gennemskåret af en grusvej, derfor har vi to...

STIHL’s batteritrimmer FSA 85

STIHL’s batteritrimmer FSA 85

Som tidligere nævnt er vi gået over til kun at bruge batteridrevne havemaskiner, når det kan lade sig gøre. Vi har brugt vores STIHL’s batteri trimmer FSA 85 et stykke tid nu og her er vores erfaringer med den. Denne maskine tilhører STIHL’s professionelle linje...