Frokostgæster til hjemmelavet højtbelagt smørrebrød.

Inviter til frokost med
Dit eget højtbelagte smørrebrød

Har du også prøvet at have gæster til frokost til det store kolde bord, for så bagefter at have en masse rester, ja endog måttet smide meget ud bagefter eller i de følgende dage? Så prøv noget nyt!

Næste gang du inviterer til frokost – så vedlæg en smørrebrødsseddel til din invitation, og lad dine gæster bestille specificeret smørrebød ud fra din liste. Således bestemmer du selv ambitionsniveauet, og gæsterne får det de godt kan li’ – for vi har alle vores favouritter når det gælder smørrebrød. Vi har haft stor success med at invitere til frokost på den måde.

Din specificerede smørrebrødsliste kunne se sådan ud:

  • hvide marinerede sild med løg og æg
  • karrysild med karse og æg
  • røde kryddersild med æg
  • fiskefilet med remoulade
  • gravad laks med dildsauce
  • roastbeef med syltedeagurker, remoulade og ristede løg (tilvælg peberrod)
  • kamstej med surt
  • dyrlægens natmad
  • rullepølse med sky
  • kartoffelspejepølse med løg og remoulade
  • brieost med peberfrugt
  • stærk ost med løg, sky og rom

osv.

Gæsterne vil helt automatisk strege pynt ud som de ikke ønsker f.eks. peberod, stegte løg m.m.

TIP Fsva. indkøb af afskåret pålæg så køber jeg det hos slagteren. Skiveprisen er nok dyrere, men du behøver kun at købe det du skal bruge, og den samlede pris viser sig ofte at være billigere, da du undgår at have afskåret pålæg på lager som du måske ender med at skulle smide ud.

På billederne th. ser vores eksempler på vores specificerede smørrebrød: frikadelle samt kamstej (nederst). Vi vil over vinteren indsætte flere eksempler på specificeret smørrebrød, så husk at følge med på dette indlæg.

Frikadelle
Kamsteg

Indlæg af samme kategori

Kanelboller

Kanelboller

Sverige er berømte for deres 'kanelbullar' og mens jeg boede i Sverige lærte jeg faktisk at lave dem 'på rigtigt', som man siger på svensk. Du kan læse hvordan man laver svenske kanelbullar her. For et par dage siden så jeg helt tilfældigt en video med en gut, der...

Ærte myntesuppe

Ærte myntesuppe

I sidste uge, hvor det var rigtig varmt, blev vi spurgt om vi ville lave suppe til et aftenarrangement i Timotheus kirken i Valby. Den udfordring kunne vi ikke stå for, så vi sagde ja! Men hvilen suppe skulle vi vælge at lave til en varm sommeraften med et modent...

Bøf Stroganoff i stegeso / Römertopf

Bøf Stroganoff i stegeso / Römertopf

Retten 'Bøf Stroganoff' eller 'Oksekød Stroganov' kommer oprindeligt fra rusland - på russisk hedder retten: 'бефстроганов befstróganov'. Retten var fra starten en skål med sauterede stykker oksekød serveret i en sauce med smetana (creme fraiche). Fra midten af 1900...