Nu er alle planter på plads i drivhuset og endda med nye skyggegardiner

Normalt plejer vi at have tomatplanterne udplantet i drivhuset sidst i april / begyndelsen af maj, mens agurkerne normalt venter til første uge i juni, da de er mere følsomme for lave nattemperaturer og slet ikke tåler frost. I år har det være lidt anderledes, da maj har været mere ustabil end normalt. På toppen har vi indtil nu haft en del planter til den nye krydderihave samt til vores GrowCamp højbede. Da de kom ud besluttede vi at udplante tomater såvel som agurker.

For at holde på varmen om natten og skåne for den skarpe sol om dagen, har vi et antal skyggegardiner. I år trængte de til udskiftning, og her fandt vi en god og billig løsning i IKEA. Vi købte simpelthen 4 pakker TERESIA gardiner (pakke med to gardiner i størrelsen 145 x 250cm) til bare 49,- kroner pakken. Derudover købte vi to gardinstænger RÂCKA som kan blive fra 210-385 cm, præcis lange nok til at dække siderne i vores drivhus. Og til efteråret kan vi tage dem ned og vaske dem i vaskemaskinen, så de er friske og rene til næste sæson.

Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...